Begynderkursus i kørsel med hest og vogn

Intensivt begynderkursus for begyndere.
 
Drømmer du om at lære at køre med heste? Så står du sikkert med mange overvejelser om hvordan du skal gribe det an. På dette kursus kan du få indblik mange afspekter af kørsel.
Bemærk - max 5 pladser på dette kursus, så alle retningslinjer om afstand kan overholdes. Der er ekstra fokus på rengøring og hygiejne, så alle retningslinjer i forbindelse med begrænsning af smittespredning overholdes.
Tilmelding sker ved at sende en mail til kuskeskolen@gmail.com med navn og kontakoplysninger på deltageren. Jeg sender mail retur med praktiske oplysninger og faktura. Tilmelding er bindende og gældende når betaling er modtaget.
Pris: 900 kr pr deltager
 
Der er ingen dumme spørgsmål og alle kan være med.
Vi arbejder med bl.a med følgende emner:
Seletyper
Opseling
Forspænding
Sikkerhed
Tilkørsel
Spandtyper
Kørsel i liner
Vogntyper
Køresportens discipliner
og meget mere
Det er vigtigt at du møder op i praktisk tøj, og fodtøj, medbring handsker. Undervisningen foregår delvist i et teorilokale, i stalden og på hestevogne. Det er ikke muligt at medbringe egen hest på dette kursus, jeg stiller heste, seler og vogne til rådighed.
Kursister der kommer langvejs fra kan med fordel overnatte i nærheden. Der findes bl.a Danhostel i Rødding (4 km) og Ribe (19 km).